Saunagus på Göteborg Plads

Grundejerforeningen har indgået en aftale med SaunaNor om opstilling af en sauna på Göteborg Plads i vinterhalvåret med åbning i oktober.

Projektet går ud på at tilbyde saunagus som en fælles aktivitet for både beboere og gæster med særligt fokus på sundhed, velvære og fællesskab.

Saunaen bliver udført i nordisk stil med træbeklædning og høje vinduer. Opvarmningen sker med en elektrisk ovn, der kobles til gøglerbrønden på pladsen.

En saunagus varer 75 min med pauser til badning undervejs, og arrangeres af en gusmester. Der er en kapacitet på 20 deltagere pr session, og planen er at afholde op til fem session om dagen. Man vil kunne købe enkeltbilletter eller klippekort på SaunaNors hjemmeside.

Grundejerforeningen modtager en årlig leje fra SaunaNor, som selv dækker for el-forbruget. Aftalen er toårig med mulighed forlængelse efter endt evaluering.

Spørgsmål til aftalen eller opstillingen kan rettes til vores administrator.