Sommerberedskab

Århusgadekvarteret er blevet en destination i København, og badezonen ved Sandkaj er det sted i byen, hvor flest hopper i vandet.

For bedre at kunne håndtere den stor tilgang af besøgende i sommerhalvåret, har vi i grundejerforeningen iværksat et sommerberedskab, der løber fra 1. maj til og med august.

  • Affaldscontainerne tømmes fire gange ugentligt, under hedebølger sker dette dagligt (dog aldrig søndage)
  • Daglig rengøring og plukning af affald på fællesområder og langs promenaderne
  • Støvsugerbilen kører langt hyppigere
  • Vagter runderer opholdsområder i dag- og aftentimerne

Særligt om vores vagtordning

Vores vagter fra Security Service hjælper med at begrænse støj og adfærd til gene. De erstatter ikke politiet, havneværter, tryghedsværter eller andre indsatser, men komplementerer deres arbejde. Det betyder, at de fx ikke forholder sig til ulovlig badning eller udspring broer og anlæg.

Deres vagtplan koordineres løbende med bestyrelsen i grundejerforeningen, og vagterne starter typisk ved 13-tiden, og takker af ved 19-20-tiden, når der er faldet ro på kvarteret.

Vagterne kan kontaktes på telefon 91 77 25 24, når de er på vagt. Send ikke SMS, men ring til dem direkte for hurtig respons.

Vi har tidligere kørt forsøg med en forlænget vagtplan, når nattetimerne er varme, men har efter en vurdering af effekten valgt kun at køre med vagter i dagtimerne. Det skyldes relativt få opgaver i løbet aften- og nattevagterne, som i de fleste tilfælde krævede politiets indsats.

Bestyrelsen opfordrer derfor til at kontakte politiet på 114 ved støj og adfærd til gene om natten. Det er vigtigt at alle hændelser meldes ind, så der er et retvisende billede af aktiviteterne – og dermed behovet – på tværs af kvarteret.